Ledighed er en fest

Tankespind

Seks observationer – fra alle os til alle jer

 

Må jeg smage på champagnen først?

19. august. Jeg har lige fået min karakter, står med champagnen i hånden og er helt drænet for energi. Søvn har været en by i Rusland den sidste måned, og weekender var noget der fandtes engang i februar. Et halvt års eventyr er forbi, og jeg har opdaget mine umenneskelige superkræfter – jeg gjorde det sgu! Inden jeg får glasset til munden, kommer de tre små ord, som alle i den tilstand ønsker sig allermest at høre: ”Hvad så nu?”.

“Hvordan går det med jobsøgningen?”

Nok det hyppigste spørgsmål man møder som jobsøgende. Formålet med jobsøgning er at få et job, hvis det ikke er sket, så går det nok ikke så godt med jobsøgningen. Folk spørger selvfølgelig af høflighed og vil én det bedste. Jeg undrer mig dog over, at så mange mennesker ikke holder sig tilbage med at deltage i min meget private ”situation”. Jeg får tilsendt mærkeværdige praktikopslag henvendt til studerende, får kommentarer som; ”kan du ikke ”bare” blive rengøringsassistent” og min farmor er lidt bange for, at det der oplevelsesøkonomi er en titel jeg har trukket i en automat.

Den overvågede og paniske type

Jeg har vasket fire vaske, handlet til aftensmad, løbet en tur, lavet müsli, skrevet to ansøgninger, og nu er jeg lige ved at lave nogle ingefærshots. “Hej, hvordan har din dag været?” Jeg er direkte i panik over at blive afsløret i at lave ingenting, derfor planlægger jeg altid voldsomt meget især lige op til, at min kæreste kommer hjem fra arbejde. Han skal i hvert fald ikke tro, at jeg ingenting foretager mig. Jeg føler mig overvåget og lidt syg i hovedet. Hvornår kan jeg parkere den konstante dårlige samvittighed og faktisk bare sætte en julefilm på og sove en middagslur?

”Hej jeg hedder June, og jeg har været ledig i 8 måneder”.

Jobcenteret har lidt den samme stemning som, man finder på hospitaler; sterilt, stille og ikke megen glæde. Dog har jeg fundet mig en ven i Lars, han er min go to sagsbehandler. Han er fraskilt og forstår min frustration. Inde på hvert kontor står der disse kleenexpakker, og de inviterer jo ligefrem til sammenbrud – så det har jeg benyttet mig af, og virkelig fået tudet igennem. Jeg må indrømme, at jeg elsker at hyle dem ud af det. De siger de er vant til det, men de ser lige bange ud, hver gang jeg begynder at snøfte.

Pas på, vi er de griske typer

”Nå, du har jo bare fri hele tiden?” og ”hvad får du egentlig dagen til at gå med?” er nok nogle af de sætninger vi hører mest. Jo, nu skal du høre! Vi er faktisk bare utrolig dovne og gider egentlig ikke have noget arbejde, så vi ser Netflix hele dagen og sover meget lange middagslurer. Vi går heller ikke i bad, henter mad ude og så brokker vi os hele tiden, selvom vi egentlig bare kan tage os sammen. Så ja, det er helt rigtig, vi nasser bare på systemet.

Sabbatår på dagpenge

At bevæge sig ud i offentligheden kan være en prøvelse. Man skal have den berømte elevatortale klar, plus forsvarstalen der forklarer, hvorfor man endnu ikke er i job. Min seneste tur ud i offentligheden bød på en ny oplevelse. Jeg skulle hente mine nye briller, og den venlige ekspedient spørger, om vi er så heldige at have fri i dag. Som en refleks flyver talen ud af min mund. Herefter indskyder ekspedienten, at det kender hun sørme godt til. Hendes søn er i samme situation og er meget frustreret over ikke at kunne finde job. Skønt tænker jeg – en artsfælle. ”Nå, jamen hvad er din søns baggrund?” hertil svarer hun ”han er 19 år og har fjumreår”.

Ring, hvis I har et job til os 🙂

/Mathilde og June

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *