Til seminar om HARRY fucking POTTER – Konge fredag!

Oplevelser

Nogen gange så mangler man bare lidt Harry Potter i sit liv! Han sniger sig ind mellem jobansøgningerne, han får en kærlig tanke ved kaffemaskinen om morgenen, og så er han bare hele læsegruppens fælles barndomsven – ”kan i huske den gang Harry kyssede Ginny første gang, shit det var pinligt”! Han er elsket af mange, og netop derfor var jeg taget til Harry Potter seminar på Aarhus Universitet, for at høre hvordan de kloge litteraturfolk på Kasernen ser på fænomenet Harry Potter. Måske kunne jeg også lære noget nyt?

Er du en del af Harry Potter generation?

Jeg tilhører helt sikkert det, som de kloge hoveder kalder ’Harry Potter generationen’. Vi er vokset op med Harry Potter bøgerne, og har ventet i spænding hver eneste gang en ny bog blev udgivet. Det har været et stort samtaleemne i min omgangskreds, og er det faktisk stadig. Harry holder 100, punktum. Fænomenet er vokset langt ud over min egen generation. Seminarets første taler Tore Rye Andersen fortæller hvordan han, som mand i midt 40’erne, deler sin fascination af Harry Potter-universet med sin 13 årige datter. Seminaret sætter en fed streg under, at disse bøger er blevet en klassiker, som forældre læser højt for deres børn, mens granvoksne mennesker kan læse dem igen og igen!

Alt det nye som du måske/måske ikke ved…!

Illustrerede udgaver med ny viden

Den 1. og 2. bog i Harry Potter-serien har fået nyt udseende og nyt indhold! Den prisvindende børnebogsillustrator Jim Kay, har lavet nogle virkelig fede illustrationer til bøgerne. Samtidig med disse er universet også blevet udvidet en lille smule, da Jim Kay sammen med illustrationerne tilføjer/sammenfatter baggrundsviden og fakta om forskellige elementer i universet, eks. bliver ’The Phoenix’ illustreret som både han og hun, sammen med information om både dens sang og æg. På den måde kan disse nye udgaver give læseren mere viden om universet, både gennem de forskellige illustrationer og tilhørende tekst. Jeg fik lov at bladre lidt i bøgerne til seminaret, og viser her et par billeder. Der udgives en ny illustreret udgave hver år, ja indtil der ikke er flere.

Filmen: ’Fantastic beasts and where to find them’

Som Harry Potter-kender, er du helt sikkert bevidst om, at der her til november kommer en ny film fra Harry Potter universet, tjek den ud på det her link (http://www.kino.dk/film/f/fa/fantastiske-skabninger-og-hvor-de-findes). Jeg glæder mig som et lille barn til at se den, men som seminaret også havde fokus på, så har jeg også en frygt for, at der bliver kogt lige lovlig meget suppe på det her univers. Kan kvaliteten blive ved med at holde? Nå, men jeg må jo hellere se, den inden jeg siger mere…

Manuskriptet til ’The Cursed Child’

Nogen kalder manuskriptet den 8. bog, men… Jeg har læst den og blev lidt skuffet. Det er et manuskript, og det skal ifølge Tore fra seminarets opleves i teatret. Stykket kan ses indtil 10. Dec. 2017 i London (The Cursed Child).

Det nye Pottermore er for lækkert!

Jeg skal da lige love for, at der skabes koblinger til ’Fantastic beasts and where to find them’ på J. K. Rowlings side ’Pottermore’! Her kan du bl.a. læse om ’History of Magic in North America’, og alt mulig andet i universet! Jeg har tidligere skrevet opgave om denne platform, og på daværende tidspunkt var den bygget op omkring en game-strategi, hvor man, som deltager, oplukkede nye historier om universet ved at spille spillet. Nu kan man bare gå ind og læse, helt uden at skulle spille, hallo det er alt for lækkert! Det skal jeg, uden tvivl, lige kigge nærmere på i weekenden!  skaermbillede-2016-10-29-kl-13-07-17

Helt kort, så er jeg sikker på, at Harry Potter, som koncept, fortsætter i mange generationer endnu! Super godt arrangement fra AU og Kasernes side, jeg kommer gerne igen en anden gang – måske om 20 år til det næste Harry Potter seminar.

/Mathilde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *