Tre stærke navne på SPOT2018

Oplevelser

Dette års SPOT festival (Aarhus) bød på varmt solskinsvejr, fadøl, glade mennesker og mange musikalske oplevelser. Det er altid en stor udfordring at vælge blandt de mange spændende acts, både før festivalen og herefter i en anmeldelse. Her er et lille udpluk af de bedste navne jeg hørte på SPOT2018.

Sarah Klang (SE)

Fredag kl. 17.30 Rytmisk sal – musikhuset.

Hun bliver kaldt ”The saddest girl in sweden” og det navn lever Sarah Klang op til. Der gik nemlig ikke mange minutter før min hage begyndte at bæve. Dette var en af de få koncerter under SPOT, hvor vi sad ned, og det passede perfekt til koncertens format. Rummet var fyldt af en særlig fokuseret og melankolsk stemning, som Sarah Klang skabte med hendes tilstedeværelse og lyd. Hun havde et band med sig på ca. 6-7 mand og stod selv centreret midt på scenen i en lang hvid kjole. Hun omfavnede hele rummet med hendes enorme stemme (og dertil stemmekontrol), der kan fortælle historier, hvor man opmærksomt lytter til hver et ord. En karakteristisk stemme med en særlig sørgmodighed over sig, der kræver adgang direkte til ens tårekanaler.

Pasha (NO)

Fredag kl. 23.30 voxhall

Vi strøg direkte fra en hæsblæsende Saveus koncert i storesal musikhuset, med 1750 publikummer ned til sidste halvdel af Pasha på voxhall. Selvom publikums antallet var betydeligt lavere end det vi kom fra var energi niveauet ikke til at tage fejl af. Med stor selvtillid og kastede Pasha sig rundt på scenen og var i fuldt kontrol over sine rim og sassy stemme. Som en anden Moses viste han tegn til at dele publikums vandene og satte mosh pits i gang – gang på gang. En vild energi, hvor også guitaristen valgte at stagedive selvfølgelig uden at afbryde sit spil. Pasha laver lækker hiphop med en varm laid back vibe, som han krydrer med funklyd og stramme beat slag, som giver musikken kant og karakter. Med sin liveoptræden gav han numrene et ekstra niveau og satte voxhall i bevægelse.

 

Artifact Collective

Lørdag kl. 18.15 Atlas

På det intime spillested Atlas trådte syv glade musikanter på scenen og skabte fest og godt humør. Man fornemmede strakt en varm og ærlig energi mellem de syv bandmedlemmer, som de gavmildt delte ud af. Forsangeren Victor løsnede op som koncerten skred frem, og brugte hele scenen ihærdigt. Pludselig havde han fået viklet sig selv ind i mikrofonledningen, og var tæt på at miste fodfæstet. Selv med en lille teknisk lydudfordring, og en lang mikrofonledning mistede Artifact Collective aldrig den legende energi. Dette var en koncert med et blink i øjet og højt charme niveau, hvor musikken inviterede til dans. Da trompeten for første gang lod sig lyde var jeg solgt. Deres musik er legende og eksperimenterende, men de har deres egen lyd. En varm, svævende og flirtende lyd, hvor soul er grundkernen. Derudover ligger der lag af pop og hip hop. Jeg glæder mig til følge Artifact Collectives udvikling og se dem spille live igen i en nær fremtid.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *